Besøgsdag på skolen - Se mere

 

EFTERSKOLE MED NORDISK FRILUFTSLIV

Efterskoleår med vildmark, kajak, mountainbike, vandreture, lejrliv, teambuilding og masser af fællesskab, ture og oplevelser i naturen.

Efter en eftermiddag i Helgenæs' egen vildmark omgivet af marsvin og unik natur, lægges kajakkerne til land på strandkanten. Vi etablerer lejr på stranden med det mest nødvendige. Trangia’erne tændes og pludselig spreder duften af bacon eller pandekager sig. Er du til friluftsliv, fantastiske naturoplevelser, leg og gode venner? Så er Nordisk Friluftsliv på Helgenæs Naturefterskole stedet for dig.

På Nordisk Friluftsliv vægter vi færdigheder, fordybelse og fællesskab højt. Derfor vil vi året rundt arbejde målrettet med de elementer, der kræves for at kunne komme godt på tur og give os hen til fællesskabet og naturen.

I skoleårets start vil der være fokus på kajak- og SUP aktiviteter, hvor vi vil udnytte skolens direkte adgang til Ebeltoft Vig til at lære de grundlæggende teknikker og teori, som det kræves før vi tager på tur langs Helgenæs’ kyst. Driller vindretningen med for kraftig fralandsvind, er vi så priviligerede, at der kun er få kilometer til Begtrup Vig. Her kan vi også bruge kajakker og SUPs.

Til fods, på mountainbike og på ski skal vi i efteråret og henover vinteren udforske Mols Bjerge, mens vi arbejder med kort og kompas, etablering af lejr og madlavning i naturen. Her bliver vi klædt på til selv at planlægge kortere overnatningsture. Denne periode topper med overnatning i snehule, når vi sammen med resten af skolen tager på vinterfjeld i Norge.

Når sneen er væk og skiene sat i garagen igen, arbejder vi videre med mountainbike og finder kajakkerne frem igen.

Gennem hele året arbejder vi målrettet med personlig udvikling og gruppens dynamik. Vi skal f.eks. på udfordringstur, hvor vi i mindre grupper selv planlægger vores 24 timers udfordring på land. Her sætter kun fantasien grænser. Vi arbejder også med træklatring, hvor eleverne udfordres på at klatre i højden, men også arbejder med tillid og sikringsteknikker.

Undervisningen vil blive præget af en legende tilgang til læringen, hvor vi gennem leg og fordybelse tilegner os viden og færdigheder.

Natur og friluftsliv på Helgenæs Naturefterskole

BASIS FRILUFTSLIV

Vi skal lære den grundlæggende viden for at begå os i naturen.
Vi arbejder f.eks. med kort, kompas, vandring, sæt en lejr op og organisering og pakning af rygsæk.

 

KAJAK

Mulighed for at blive certificeret kajakroer ved skoleårets afslutning.
Masser af ture direkte ud fra skolen, inde i Knebel Vig og ved Kongsgårde.

 

VANDRETURE

Her skal vi bl.a. lære at finde vej ved hjælp af kort og kompas og lære at pakke vores rygsæk, så vi hverken har for meget eller for lidt med.

 

LEJRLIV

Alt, hvad der hører sig til af bål, røverhistorier og hygge.
Vi skal udnytte naturens spisekammer. Vi plukker blåmuslinger, samler strandkål, finder bær og svampe og tilbereder det med hvad, vi nu lige har.

 

TEAMBUILDING

Gennem hele året arbejder vi med gruppedynamik og personlig udvikling. Derfor kommer vi til at arbejde sammen på kryds og tværs med alt mellem himmel og jord.

UDSTYRSLISTE

Liste over de ting, vi forventer, at du har inden skolestart. Har du spørgsmål til udstyr, så tag venligst kontakt.

NEED TO HAVE:

UDSTYR:

  • Cykelhjelm
  • Mountainbike
  • Cykellygter
  • Pandelampe
  • Sovepose (3-sæsons)
  • Liggeunderlag
  • Rygsæk til ture (minimum 50 liter)
  • Våddragt med lange ærmer og ben
  • Solbriller
  • Løbesko
  • Vandrestøvler/-sko
  • Snittekniv
  • Spisegrej til ture (tallerken, kop, ske, gaffel og kniv)

TØJ:

  • Langt undertøj – både bukser og trøjer (uld er at foretrække, men syntetisk kan også gå)
  • Vind- og vandtæt jakke
  • Vind- og vandtætte bukser
  • Vandre-/friluftsbukser
  • Varme trøje (Fleece, uld eller lignende) IKKE BOMULD
  • Hue
  • Handsker/Luffer
  • Gode sokker – både til at vandre i og til at holde varmen
  • Badebukser
  • Sportstøj til at være aktiv i

NICE TO HAVE:

  • Neoprensko og – handsker
  • Dykkerbriller
  • Vådposer

 

Valgfag ud over dit linjefag

På Helgenæs Naturefterskole har du ud over dit linjefag mulighed for at vælge mellem 14 forskellige valgfag.

Vi arbejder lidt på kryds og tværs – og et valg er ikke et fravalg.
Du vælger en linje, men det betyder ikke, at du så har fravalgt alt det spændende, som de andre går og laver.

Der er ikke noget i vejen for at tage et jagttegn eller lære at styre en kajak, selvom du går på hestelinjen.

Hvis du har mod på det, så står alle muligheder åbne her på Helgenæs Naturefterskole.

Som elev ham man mulighed for at vælge mellem en masse forskellige valgfag, og vi opretter valgfag som passer ind i tiden og vores setup.
Vi har 4 valgfagsperioder på et år, og der er til hver periode 5-7 forskellige valgfag at vælge imellem.

Valgfaget varer 2-3 timer ad gangen.

Årgang 2019/20 har i deres skoleår kunnet vælge imellem fagene

  • Survival skills
  • Hundetræning
  • Ridning & Horsemanship
  • Strandkøkken
  • Kajakkursus
  • Byg din egen kniv
  • Jon og Monopolet
  • Fit før ski
  • Kajak SUP
  • Kitesurf
  • Mad i det fri
  • Naturtræning
  • Ranes vandkamp
  • Programmering for begyndere

HNE PÅ INSTAGRAM