Fejl: Kontaktformular ikke fundet.
Få tilsendt materiale
Navn * (skal udfyldes)
Adresse*
Postnummer*
By*
Telefon*
Din e-mail*
Jeg ønsker at få tilsendt
VælgBrochure med fysisk postBrochure i digital udgave på mail 1+1=?
en form.
Vi er en lille naturefterskole med 70-80 elever fordelt på 9. klasse og 10. årgang. Størrelsen er et bevidst valg - vi holder af at mærke den nærhed der er i vores fællesskaber, fordi vi kender hinanden godt, og fordi der er overskud til at vi ser og passer på hinanden allesammen - hver eneste dag.
På Helgenæs Naturefterskole ser vi det som en styrke, at her er plads til mange forskellige slags elever og ansatte. Vi respekterer og værdsætter hinandens forskelligheder, og vores fællesskab hviler på at alle, både elever og ansatte, har et medansvar for et åbent, tillidsfuld, respektfuldt og forpligtende fællesskab. Vi er afhængige af hinanden, griner og græder med hinanden, lærer af hinanden og udvikler os sammen igennem det daglige samvær på skolen, og på vores ture og rejser i løbet af året.
I løbet af et skoleår på Helgenæs naturefterskole vokser vores elever både fagligt, socialt og personligt. Vores primære fokus er at skabe grobund for udvikling med afsæt i ressourcer, så alle børn og unge, uanset udgangspunkt, oplever mening, trivsel, udvikling og livsduelighed.
Tæt på hinanden, tæt på naturen Uanset hvor du er på Helgenæs Naturefterskole, kan du se vand. Skolen er nemlig omgivet af en sø mod vest og havet mod øst. Bagved ligger bakkerne. Mod syd Slettervang og mod nord Mols Bjerge. Indimellem har vi skov, hede og strandeng og al denne herlighed har vi adgang til i vores dagligdag. I den lyse tid kan vi ride i sommernætterne, høre nattergale og plaske i morild langs strandene. I vinterhalvåret lyser stjernerne klart og vi kan være heldige at se nordlys.
En grundpille i fællesskabet hos os er at være i naturen, og vi bruger den dagligt som læringsrum, legeplads og til afslapning. Frisk luft og bevægelse giver glæde, styrke, balance og ro til hjernen. Eleverne lærer igennem et skoleår på Helgenæs Naturefterskole at sætte pris på, være i og bruge naturen med respekt og omtanke. I naturen bliver vi små og har brug for hinanden. Fælleskabet bliver nødvendigt og stort.
Tillid som grundlag for samvær Fundamentalt i samtalen og i samværet på HNE er begrebet tillid. Tillid viser hen til det bedste i mennesket. At have tillid til et andet menneske fordrer en tro på, at det andet menneske er godt og dybest set ønsker det gode, og det der er meningsfuldt.
Tillid til eleverne er en tro på, at det positive og konstruktive i alle unge mennesker har en større tilbøjelighed til at vinde end det modsatte. Når vi indimellem oplever det modsatte, ser vi dette i lyset af troen på, at alle handlinger udspringer af gode og meningsfulde tanker og intentioner.
Tilliden legaliserer ikke friheden til at eleven kan gøre hvad som helst, men kun det, der er muligt, når han eller hun er forankret i skolens værdier og fællesskaber, og erkender hvorledes handlinger har konsekvenser.
Værdier Vi ønsker og søger at danne og uddanne elever til myndighed, selvbevidsthed og ansvarsbevidsthed, således at de kan indgå i forpligtende fællesskaber og et demokratisk samfund, hvor forskellighed er værdsat og anset som en ressource.
Vi søger og ønsker at skabe rammerne for at eleverne udvikler livsduelighed, viden, kritisk sans, glæde ved livet, lyst til fællesskab og en forståelse af sig selv som værdifulde individer der er del af noget større i en mangfoldig og omskiftelig verden.
Vi tror på, at mennesket grundlæggende er frit med gode intentioner, samt har et iboende ønske om at gøre det så godt som de kan i alle sammenhænge.
Vi mener, at skolen skal afspejle det omgivende samfund, og principielt være åben for alle unge. Alle er lige, men ikke ens. Lige vilkår er ikke ens vilkår.
Inklusion, ligestilling og naturen som grundlag for vores eksistens - ikke blot som ressource i et antropocentrisk natursyn, men som selvstændig værdi i et økocentrisk natursyn, er vægtige grundpiller for os.
Helgenæs Naturefterskole har været fællesskabende siden 1995.
[insta-gallery id="1"]