Antimobbestrategi HNE 2026

På HNE arbejder vi for at:

Alle elever og ansatte kan være en del af positive, faglige og sociale læringsfællesskaber – ingen skal opleve mobning.

Skolen skal, om muligt, reagere allerede inden der er tale om decideret mobning.

Alle unge an ansatte deltager og inkluderer hinanden i fællesskaber

Alle handler, når de er bekendt med eller vidne til mobning

Forebygge mistrivsel og mobning gennem en tidlig og rettidig indsats

Hvad er mobning?

Mobning er udstødning fra fællesskabet. En adfærd der støder en eller flere personer ud af et system eller et fællesskab. Det er ofte et gruppefænomen, og er præget af et tydeligere magtmønster end drilleri. Drilleri er lidt mere flydende, og den store forskel er, at den man driller, vil man fortsat gerne have en relation til. Hvis man mobber, så ønsker man ikke en relation til den, der bliver mobbet.

Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på.

Mobning kan omfatte både fysiske og psykiske udstødelseshandlinger, men kan også være afgrænset til enten eller.

Udstødelseshandlingerne kan bære præg af adfærd der har marginalisering og fornedrelse til hensigt.

Handlingerne har ofte en systematik.

Mobning kan være synlig eller usynlig for andre og kan bevidst eller ubevidst skjules af såvel udøvere, ofre som af vidner.

Mobning kan forstærkes ved manglende eller mangelfuld indgriben, da dette kan opleves som blåstempling af både adfærden og konsekvenserne der er forbundet med mobning.

Hvad er digital mobning?

Digital mobning foregår ofte på SoMe og Chats og kan foregå døgnet rundt, hvilket vil sige, at der er ikke noget fristed.

Beskeder og billeder kan blive delt hurtigt og blive set af mange hurtigt

Mobningen kan foregå anonymt.

Mobningen kan foregå i lukkede grupper og være helt usynlige for voksne.

Kropssproget mangler.

Mobningen sker lokalt, men kan inddrage tilskuere fra nær og fjern.

Magtubalancer forstærkes i det digitale rum uden at der kan gribes ind fra forældre eller professionelle voksne.

Målet med HNEs antimobbestrategi

På HNE vil vi fremme trivsel og forebygge mobning gennem tidlige og målrettede indsatser for at styrke rummelige fællesskaber på og omkring skolen.

Ud over skolens generelle værdiregelsæt vil vi med en aktiv og proaktiv antimobbestrategi dagligt arbejde med at sikre trivsel og inkluderende fællesskaber for alle.

Gennem daglige observationer af elevtrivsel og arbejdet med elevsamtaler, forældresamarbejde og personalesamarbejde følger vi kontinuerligt elevernes trivsel og udvikling.

Forebyggelse og bekæmpelse af mobning på HNE
Forebyggelse af mobning sker gennem en tidlig og rettidig indsats i et samarbejde med forældrene.

Vi har fokus på at opbygge inkluderende lærings- og elevfællesskaber, der kan være med til at forebygge, at mobning opstår.

Målet er, at skolen forebygger og reducerer mobning – også digitalt – i videst muligt omfang og samtidig øger elevernes generelle trivsel og muligheder for at deltage i trygge læringsfællesskaber. Det gør skolen helt konkret ved f.eks. at understøtte følgende indsatser:

Elevrådet
Elevrådet deltager i udarbejdelsen af skolens antimobbestrategi og formidler det fællesskabsorienterede mobbesyn til alle børn og unge på skolen.

Elevrådet medvirker til at udbrede kendskabet til antimobbestrategien, sige fra over for mobning og opfordre elever til at involvere voksne ved problemer med mobning og ensomhed.

Elevrådet er med til at sætte fokus på trivsel, inkluderende fællesskaber og mobning på HNE og herunder gøre opmærksom på gode omgangsformer fysisk såvel som online.

Det pædagogiske personale
Det pædagogiske personale har en anerkendende tilgang til børn og unge og kan sætte sig ind i deres perspektiv.

Det pædagogiske personale samarbejder med skolens andre aktører i forhold til at skabe inkluderende fællesskaber, hvor der er plads til elevernes mangfoldighed.

Det pædagogiske personale deltager i et samarbejde med ledelsen i udarbejdelsen af skolens antimobbestrategi med klare retningslinjer for, hvordan skolen handler forebyggende og i tilfælde af en konkret mobbesag.

Det pædagogiske personale formulerer sammen med eleverne mål vedr. fællesskab og trivsel og organiserer undervisningen sådan, at elevernes samarbejde og trivsel understøttes. Herunder skal der også være fokus på digital dannelse.

Det pædagogiske personale benytter metoder med udgangspunkt i en kvalificeret viden om - og kompetencer til - at styrke trivsel, forebygge og intervenere mod mobning med udgangspunkt i et inkluderende børnesyn og det fællesskabsorienterede mobbesyn, som inddrager børn og unge som aktive medspillere mod mobning.

Det pædagogiske personale skal have fokus på skabe og fastholde fælles værdier samt deres indbyrdes adfærd.
Det pædagogiske personale inddrager ledelsen og forældrene på skolen, hvis der er bekymring for, at der foregår mobning, eller der er børn og unge, som står uden for fællesskabet.

Forældrene
Forældre er rollemodeller for deres børn i forhold til inkluderende adfærd.

Forældrene tager ansvar og engagerer sig i hele elevgruppens trivsel og motiverer deres egne børn til at have øje for alle i børnefællesskaberne.

Forældrene medvirker til at understøtte inkluderende fællesskaber ved i hjemmet at sætte fokus på diversitet.

Forældrene støtter deres børn i selvstændigt at løse og håndtere konflikter med jævnaldrende.

Forældrene støtter deres børn i at vurdere, hvornår en voksen skal inddrages. Herunder skal forældrene også inddrage skolens personale.

Forældrene er nysgerrige og taler løbende med deres barn om, hvordan de bruger de sociale medier på en god og respektfuld måde

Skolebestyrelsen
Skolebestyrelsen prioriterer skolens trivselsindsatser højt.

Skolebestyrelsen sikrer sig, at der udarbejdes et værdiregelsæt og antimobbestrategi, hvor skolens aktører inddrages. Der skal være klare retningslinjer for, hvordan skolen handler i tilfælde af mobning. Desuden sikrer skolebestyrelsen sig, at værdiregelsæt og antimobbestrategi løbende revurderes.

Skolebestyrelsen skal i samarbejde med skolens personale igangsætte indsatser og aktiviteter, som medvirker til at inddrage sårbare familier og skabe et uformelt og konstruktivt samarbejde

Ledelsen
Ledelsen samarbejder om at skabe inkluderende fællesskaber, hvor der er plads til elevernes diversitet. Derfor skal der løbende arbejdes med at skabe og fastholde fælles værdier, som er udgangspunktet for personalegruppens holdninger og handlinger i forhold til at skabe og fastholde en inkluderende skole- og klassekultur. Herunder prioriterer ledelsen, at hele personalegruppen løbende reflekterer over egen og kollegers praksis i forhold til arbejdet med at styrke en inkluderende skole- og klassekultur.

Ledelsen tager ansvaret for, at antimobbestrategien bliver udarbejdet i fællesskab med skolens aktører, og at den også indeholder overvejelser om håndtering af digital mobning

Ledelsen tager ansvar for, at skolen formulerer mål omkring fællesskab og trivsel. Herunder fokuseres der på fælles retningslinjer i personalegruppen for klasseledelse, som kan skabe trygge klassefællesskaber. Eks. arbejdes der også med digital dannelse og god digital adfærd.
Ledelsen prioriterer, at ressourcepersoner er med til at udbrede og forankre viden om mobning og digital dannelse på skolen samt at personalet har redskaber til forebyggelse og intervention mod mobning.

Håndtering af mobning
Mobning er et socialt fænomen, hvorfor omdrejningspunktet er kulturen i elevernes fællesskaber i skolen og i fritiden – herunder kulturen i skolens rum.

Indsatser skal tage udgangspunkt i de sociale dynamikker, interaktioner og diskurser, som er medvirkende til at sætte rammerne for kulturen på skolen og de fællesskaber, eleverne går ind og ud af.

Håndtering af mobning kan tage udgangspunkt i nedenstående 4 trin, når der vurderes, at der er tale om mobning:

Lytte til aktørernes perspektiver og på den måde åbne sagen fra flere vinkler.
Beskrive og analysere processerne: Det sociale portræt af klassen eller gruppen tegnes.
Initiativer og tiltag igangsættes på baggrund af det sociale portræt.
Herefter støttes den eller de udsatte elever, som har været udsat for mobning, i den igangværende proces.

Skolen benytter sig af midlertidige indsatser, som skal standse mobningen her og nu, indtil den mere egnede og langsigtede handleplan træder i kraft, og indsatserne i den er begyndt at virke. Begge dele er vigtige og nødvendige.

Handleplan og procedure ved mobning
Undervisningsmiljøloven sikrer, at der bliver udarbejdet en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret problemer med det psykiske miljø inden for elev- og/eller lærings- fællesskabet – og herunder tilfælde af mobning.

Handleplanen skal indeholde en kortlægning, hvor problemet belyses fra flere perspektiver. Her skal der tages stilling til, hvem de involverede er, og hvordan mobningen effektivt bliver stoppet.

De relevante aktører skal inddrages. Herefter opstilles der mål og tiltag i forhold til den pågældende mobbesag, som efter aftalt tid skal evalueres og følges op på.

Problemer vedrørende mobning eller lignende er ikke ens, hvorfor handleplanen udarbejdes efter den aktuelle situation og børnegruppen.

Foranstaltningerne i handleplanen kan være kort- og/eller langsigtede og både tage udgangspunkt i et skole-, klasse- og individniveau. Skolen vurderer hvilke tiltag, der bedst løser problemerne i det konkrete tilfælde.

Oplever elever og deres forældre ikke, at der bliver taget ordentlig hånd om situationen, har de mulighed for at klage. Det kan være, hvis skolen ikke har en antimobbestrategi, eller hvis de oplever, at der bliver reageret utilstrækkeligt ved det konkrete tilfælde af mobning.

Klagen kan sendes til Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Helgenæs Naturefterskole 2026

 

Kilder:

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/316
Børn og Unge, Aarhus Kommune
https://www.aarhus.dk/media/62056/bilag-11-aarhus-kommunes-antimobbestrategi-for-skoler.pdf