Besøg skolen - Se mere

Evaluering af den samlede undervisning, HNE 2022/23

Vi har efter UVM’s tematiske tilsyn på skolen i 2022/23 valgt at evaluere med særligt fokus evaluering af den faglige undervisning i forhold til kvalitetsmålene, samt på vores værdigrundlag og kvaliteten af linjefagsundervisningen.

Evalueringen er foretaget over tre dage (26. - 29. juni 23) på skolen op til sommerferien, og består af en gennemgang og diskussion i personalet. Evalueringen skal ses i forhold til vores indholdsplan. Næste evaluering af den samlede undervisning er juni 2024.

Evaluering i forhold til skolens kvalitetsmål.

1. At eleverne gennem undervisning og samvær dels får erfaringer med og forståelse for betydning af aktivt medborgerskab, og dels at eleverne får indsigt i demokratiets historie, principper og vilkår, samt at de bliver bevidste om at demokrati er en dynamisk styreform og livsform, som konstant skal udvikles og forsvares lokalt, nationalt og globalt.

AD 1. Vi har ikke i år haft tilstrækkeligt fokus på at alle elever har fået erfaringer med og forståelse for aktivt medborgerskab og demokratiske principper. Vi har elevråd på skolen, men vi oplever ikke at elevrådet fungerer optimalt. P10 Nord har haft et større fokus end resten af skolen på demokratiske processer.

Vi har i årsplanerne for skoleåret 2023/24 rettet fokus i mod at eleverne tilegner sig erfaringer med og forståelse for demokrati og aktivt medborgerskab.

Vi vil i det kommende skoleår have fokus på at understøtte elevrådets arbejde og indflydelse på skolen.

2. At eleverne bliver udfordret gennem en alsidig og nærværende undervisning, der tager udgangspunkt i deres forudsætninger, således at de erfarer, at de udvikler sig fagligt.

AD 2. At eleverne udfordres med udgangspunkt i deres forudsætninger er et mål for al undervisning på HNE. Det er vores erfaring, at dette lykkes i særlig høj grad, når normeringen understøtter det. Således oplever vi, at eleverne i høj imødekommes med udgangspunkt i deres forudsætninger på C-holdet, og i nogen grad på P10.

På hold A og B er det vores oplevelse, at det i år har været en større udfordring end normalt at imødekomme alle elevers forudsætninger. Vi konkluderer, at vores holddeling ikke har fungeret efter hensigten i år. Årsagen er bl.a. at mange elever i forbindelse med holddelingen i starten af skoleåret har overvurderet egne ressourcer og kompetencer i forhold til at kunne deltage i undervisningen på hold A, som kræver at man selvstændigt kan arbejde fagligt, både alene og i grupper. Vi har derfor haft et meget stort hold, som har været meget spredt i forhold til forudsætninger, og det har derfor, i undervisernes optik, været udfordrende, at sikre en bred faglig udvikling på dette hold. På hold B har vi oplevet en del elever, som var meget skoletrætte, men som samtidig havde svært ved at fungere fagligt i omlagte dage, ukendte opgavetyper og/eller løsere struktur. Udfordringen har derfor været, at gøre undervisningen meningsfuld, alsidig og nærværende, samtidig med at holde den nødvendige strukturerede og genkendelige undervisning.

Vi vil i det kommende skoleår lave en større indsats i forhold til holddeling, bl.a. ved at teste eleverne fagligt i dansk, engelsk og matematik, og ved at være mere grundige i de samtaler der ligger til grund for holddelingen. KR, EH og RM er ansvarlige her.

3. At eleverne oplever, at skolen er præget et højt ambitionsniveau i forhold til den faglige undervisning, det sociale samvær, vejledning, linjefag og andre aktiviteter.

AD 3. Vi har en oplevelse af, at der fra skoleårets start ikke er en udbredt opfattelse i elevgruppen, at der er høje fagfaglige ambitioner på skolen. En del elever starter med den opfattelse, at de skal have et socialt hyggeår med fokus på deres friluftsinteresse. Flere giver også udtryk for, at dette er aftalt med deres forældre, som derfor ikke forventer noget særligt af dem i faglige sammenhænge. Dette kan være en udfordring i forhold til synergien i den faglige undervisning, der kan bære præg af elever, som ikke byder ind/tjekker ud. Det er et fortsat fokusområde for alle undervisere på skolen, at gøre undervisningen meningsfuld og nærværende for ALLE elever, så de engagerer sig og deltager aktivt i undervisningen. De fleste elever oplever hurtigt, at vi har høje faglige ambitioner på skolen, og de fleste finder også trivsel i at gøre sig umage og engagere sig efterhånden som året skrider frem.

men at der til gengæld er høje ambitioner i linjefagsundervisningen, hvor vi hører eleverne generelt give udtryk for, at de ser ambitioner og at kvaliteteten er høj.

Vi oplever også, at eleverne responderer på en høj indsats fra personalet i forhold socialt samvær og andre aktiviteter. Vi kan se (på deres deltagelse), at vi har haft godt fat i de elever, der har haft svært ved at deltage i sociale aktiviteter, og at alle elever, med enkelte undtagelser, har været aktive i skolens fællesskaber.

4. At eleverne får kendskab til og udvikler glæde ved naturen og friluftsliv i gennem mødet med:

Friluftsliv som sport, hvor glæden ved at mestre og præstere i naturen, både individuelt og i fællesskab.

Friluftsliv som turisme, hvor naturen er kulisse for samvær og fællesskab med andre.

Friluftsliv som det enkle friluftsliv, der søger at være i balance med og have respekt for naturen udefra princippet om sporløs færdsel.

AD 4. Vi oplever, at skolens fysiske rammer kan sætte begrænsninger for det sociale liv på skolen. Vi oplever, at der mangler samlingsteder, som lægger op til legitim perifær deltagelse i fællesskaberne. Her oplever vi, at spisesalen spiller en stor rolle i forbindelse med, at man kan komme og lave popcorn, spille bordtennis samt søge hjælp hos de voksne til at blive indsluset i de aktiviteter der foregår i spisesalen. Vi ønsker, at kunne balancere spisesalens funktioner, så der både kan rummes faglige og sociale aktiviteter.

Vi kunne i personalegruppen godt tænke os, at vi var tydeligere omkring det at friluftslivet er en grundpille for HNE, og inkluderer en beskyttelse af naturen/friluftslivsetik, er det grundlag vi hviler på. Vi oplever generelt, at mange elever ser naturen som en ressource for deres egen interesse, sjov eller nydelse i forbindelse med fx ridning, fiskeri, jagt og færden i naturen. Vi har i år set en råhed omkring behandling af dyrelivet omkring skolen, fx køerne på Draget, hestene på skolen samt af det vilde dyreliv omkring skolen, fx uempatisk og respektløs behandling af og leg med frøer, fugle og fisk, der ikke afspejler det naturetiske niveau vi ønsker at formidle og forankre hos eleverne. Dette ønsker vi at gøre op med.

Vi ser dog en udvikling i hele elevgruppen fra skolestart og over året til afslutning, hvor det bliver tydeligt, at vi faktisk lykkes med at flytte dem i deres glæde ved naturen og deres duelighed i forhold til at færdes i naturen, hvad enten det er til hest, med fiskestang, gevær eller til fods/cykel/kano.

Vi ser en stor divergens i elevgruppens lyst og duelighed i forhold til friluftsliv, og det er vigtig at vi er opmærksomme på at stille krav og sætte mål, der er meningsfulde for alle niveauer, og på at påvirke den grundlæggende fortælling om af at friluftsliv er for alle, og en helt grundlæggende platform for livet på HNE.

5. At bæredygtighedsperspektivet indgår i så mange sammenhænge som muligt bl.a. med hensyn til skolens energiforbrug, rengøring, vedligeholdelse og kost, samt at eleverne gennem den faglige undervisning lærer at forstå forudsætninger for bæredygtighed.

AD 5. Vi ønsker et forøget fokus på bæredygtighed. Fx. I forhold til affaldssortering. Vi oplever, at køkkenet har et stort fokus på madspild, og at der her udnyttes og prioriteres forbilledligt.

6. At skolens afspejler det omgivende samfund og at rummelighed og mangfoldighed bl.a. viser sig ved, at der også i elevgruppen er plads til mange forskellige typer elever f.eks. elever med diagnoser, elever med fysisk handicap og 2-sprogede elever.

AD 6. Vi oplever generelt, at skolen i meget høj grad formår at afspejle det omgivende samfund, og inkludere elever med forskellige forudsætninger og behov. Vi oplever generelt en rummelighed i elevgruppen overfor elever med særlige behov.

Vi har i år i nogle elevgrupper fornemmet en manglende rummelighed i forhold til minoriteter, race, køn og sexualitet i elevgruppen, som vi gerne vil komme mere omkring, hvis vi oplever det igen. Det er ikke lykkes os i tilstrækkelig grad i år at bryde op i disse kulturer, da de har levet under overfladen og ikke været udtalte eller påtalte i elevgruppen.

Livsoplysning, kulturel forståelse og demokratisk dannelse.

Alle tre er størrelser, som indgår i og gennemsyrer hverdagen på HNE, men som ikke har deres egne fag eller fokusområder. Det synes vi er en skam, og derfor har vi valgt at lave en årsplan for kontaktgruppetiden, hvor der i høj grad er fokus på samtaler og oplysning omkring både livsoplysning, kulturel forståelse og demokratisk dannelse. Vi glæder os til at opleve effekterne af dette.

Tillid som grundlag for samvær.

Vi oplever, at vores grundlag for samvær i meget høj grad er båret af tillid mellem elever og personalet, særligt den tillid som personalet viser eleverne. Det er et skisme i at vi oplever, at eleverne er præget af en stikkerkultur, hvor eleverne dækker over hinanden, og ikke har tillid til at vi voksne kan og vil håndtere problematikker de bringer frem på en måde så de ikke slår sig i elevflokken, og så den tillid vi som personale viser og må vise eleverne.

Det er en præmis, at vi som personale må udvise større tillid til eleverne end de kan forventes at vise os da relationen mellem personale og elever ikke kan være lige, da vi som organisation og personale sidder med en magt, som eleverne ikke har. Dette lægger det primære ansvar for at udvise tillid hos skolen og personalet side.

Afslutning af skoleophold før tid

Vi har i år afsluttet 3 elever pga af overtrædelse af regler omkring alkohol og medicin. Derudover har 9 elever ønsket at afslutte opholdet før tid af forskellige årsager, men primært er problematikker omkring trivsel omdrejningspunkt. I alle tilfælde har skolen iværksat et stort arbejde omkring en sikring af elevens trivsel, men uden at vi er lykkes med at fastholde eleven.

Vi synes det er for mange elever, der afslutter opholdet før tid. Ved at spejle os i andre efterskoler kan vi tage til efterretning, at dette er et generelt fænomen i tiden. Det til trods vil vi gerne sætte fokus på, hvordan vi kan sikre at flere elever trives og fastholdes på skolen.

Vi oplever generelt en større sårbarhed i elevgruppen omkring deltagelse i forpligtende fællesskaber, og det har året igennem været et fokusområde, hvordan vi kan støtte sårbare elever og sikre deres trivsel. Det er vores oplevelse, at relationen til kontaktlæreren/yndlingslæreren er en afgørende faktor, samt elevens trivsel i elevfællesskabet. Når vi har elever der er udfordret i forhold til selvstændigt at deltage i elevfællesskaberne er det afgørende at der er nære og trygge relationer til skolens personale.

Vi oplever også, at nogle forældre har meget høje og ind i mellem urealistiske forventninger til hvad skolen kan, når deres barn ikke trives. Flere unge kommer på skolen med forældrenes håb om, at problematikker, der har fulgt barnet/den unge igennem folkeskoletiden, vil forsvinde med et miljøskifte. Vi oplever ind i mellem ikke at blive oplyst om elevers udfordringer, fordi den unge ikke har lyst til at blive defineret som særlig/specialelev, men gerne vil være en del af ‘det normale’. Forældrene kan have samme ønske. I disse tilfælde kan vi blive meget udfordrede på at sikre trivsel og udvikling for den unge. Det er vores oplevelse, at nissen altid flytter med, og at udfordringer omkring kosteskoleformen (ikke at bo hjemme/hele tiden være på/at skulle indrette og afstemme sig et fællesskab) ofte kan forværre den unges udfordringer, og når vi er uoplyste kan der gå værdifuld tid med at opdage hvilke problematikker der gør sig gældende for eleven. Vi er meget opmærksomme på at forventningsafstemme med kommende forældre og elever i forhold til hvad skolen kan og skal kunne som almenskole.

Det er vores oplevelse, at et stadigt stigende antal forældre til normaltfungerende unge er hurtigere til at smide håndklædet i ringen, når eleverne ikke trives optimalt fra skolestart. Her er det vores oplevelse, at skolehjemkontakten er afgørende for forældrenes tryghed og arbejde ind i at eleven i sin egen tid finder trivsel på skolen, og i hvor høj grad forældrene bakker op om skolens rammer og regler.

Det kan være en udfordring for personalet, at møde/arbejde med udbrændte elever og frustrerede forældre, som har (haft) ønsker og håb for et efterskoleophold, som det ikke er lykkes at indfri, delvist fordi der ikke har været et tilstrækkeligt oplyst udgangspunkt for skoleopholdet, og delvist fordi HNE som almenskole ikke har rammerne til at imødekomme de behov og ønsker som elever og forældre har.

Vi har i personalegruppen fokus på, at tilegne os flere kompetencer i forhold til skolehjemsamarbejdet, sådan at vi højrere grad kan lykkes med at kommunikere hensigtsmæssigt og konstruktivt i udfordrende samtaler. Det er ligeledes et fokusområde, at sikre en så høj grad af oplysning omkring skolens rammer samt vidensdeling omkring de unge, som muligt, for at kunne sikre deres trivsel og udvikling på skolen.

Konflikthåndtering

Vi oplever generelt at konflikthåndteringen i forhold til eleverne fungerer rigtig godt, men vi oplever at det kan være udfordrende for personalet at tage de svære samtaler med forældre. Vi ønsker at blive skarpere på kommunikation generelt og den svære samtale specfikt. Vi har besluttet at et fokus- og udviklingsområde næste år skal være dette, og vi henter eksterne ressourcer på dette områder.

Antimobbestrategi

Vi følger skolens antimobbestrategi, og vi oplever at den er funktionel og relevant. Vi oplever ind i mellem, at det kan være en udfordring at blive bekendt med mobningen, når og hvis den foregår, fordi eleverne ikke i alle tilfælde fortæller det, når de oplever mobning. Vi har dette som fokuspunkt i vores kontaktgruppearbejde i det kommende skoleår.

Elevsammensætningen

Vi oplever, at elevsammensætningen fungerer godt og efter hensigten. Vi oplever at sammensætningen afspejler det danske samfund og alle de forskellige slags mennesker der lever i det. Vi søges af mange elever og familier med særlige udfordringer, og må sige nej til en del af dem. Enten fordi vi ikke har rammerne til at sikre trivsel og udvikling for de unge, eller fordi vores inklusionspladser er fyldt. For fortsat at bevare en elevsammensætning der afspejler det danske samfund, vil vi gerne undersøge hvordan vi fortsat og måske i endnu større grad kan tiltrække elever uden særlige udfordringer.

Inklusion

Vi oplever, at skolens inklusionsstrategier er givtige og gavnlige for både inklusions- og almenelever, og at skolen afspejler det samfund den ligger i.

HNE er en almen efterskole med et fagligt inklusionstilbud primært for elever med specifikke udfordringer, som kan rummes i et almenmiljø. Vi kan ikke inkludere elever, som har behov for støtte og særlige hensyn i skolens fritidsdel, eller som har behov for støtte til personlig pleje og/eller generel støtte og guidning døgnet igennem.

Elevoptag

Vi oplever, at elevoptaget generelt fungerer efter hensigten. Vi vil gerne bevæge os væk fra at optage 2. års elever, da vi ikke i alle tilfælde oplever, at det 2. år fungerer efter hensigten. Flere af vores 2. årselever er udfordrede i forhold til at ‘skifte årgang’. De savner den første årgang, og kommer til at sammenligne deres 2. år med det første. Det skal dog nævnes, at i de tilfælde hvor det faktisk fungerer, så ser vi elever flytte sig ganske markant både fagligt, socialt og personligt.

Vi kunne ønske os, at blive søgt mere, således at vi har et bredere grundlag at optage elever fra.

Vi er opmærksomme på, at der med en evt. lukning af 10. klasserne vil være et markant forandret grundlag for vores elevoptag, hvorfor vi er i gang med at udvikle strategier omkring potentielle ændringer for skolens elevoptag.

Danskfaget

Fagligheden i danskundervisningen står mål med Fælles mål, og eleverne har generelt har et godt udbytte af undervisningen. Vi har et tilfredsstillende karaktergennemsnit til FA-prøverne i 2023. Vi vil gerne skærpe vores proces for holddelingen næste år, så vi i endnu højere grad kan imødekomme elevernes forskellige faglige ressourcer og læringsstrategier i undervisningen.

I år har eleverne i den mundtlige del af undervisningen generelt været mere forsigtige end vi tidligere har oplevet det. Det kunne være en Corona-ting, og vi har i fagteamet været opmærksomme på hvordan vi har kunnet understøtte elevernes trygge og aktive deltagelse i den mundtlige del af undervisningen. På trods af et noget afdæmpet mundtligt niveau over året, har de allerfleste elever klaret sig flot til afgangsprøverne.

Matematikfaget

Fagligheden i danskundervisningen står mål med Fælles mål, og har eleverne generelt et godt udbytte af undervisningen. Vi vil gerne skærpe vores proces for holddelingen næste år, så vi i endnu højere grad kan imødekomme elevernes forskellige faglige ressourcer og læringsstrategier i undervisningen.

I år har eleverne i den mundtlige del af undervisningen generelt været mere forsigtige ned vi tidligere har oplevet det. Det kunne være en Corona-ting, og vi har i fagteamet været opmærksomme på hvordan vi har kunnet understøtte elevernes trygge og aktive deltagelse i den mundtlige del af undervisningen.

For C-holdet især kunne vi ønske os mere praktisk matematik, og gerne udenfor. Det kan være en udfordring at nå pensum, når der skal være en stor del praktik udenfor, men vi arbejder på at lægge praktiske opgaver ind i hvert forløb.

Engelskfaget

Fagligheden i engelskundervisningen står mål med Fælles mål, og at eleverne generelt har et godt udbytte af undervisningen. Vi vil gerne skærpe vores proces for holddelingen næste år, så vi i endnu højere grad kan imødekomme elevernes forskellige faglige ressourcer og læringsstrategier i undervisningen.

I år har eleverne i den mundtlige del af undervisningen generelt været mere forsigtige ned vi tidligere har oplevet det. Det kunne være en Corona-ting, og vi har i fagteamet været opmærksomme på hvordan vi har kunnet understøtte elevernes trygge og aktive deltagelse i den mundtlige del af undervisningen.

Generelt oplever vi et stigende niveau i engelsk over den seneste årrække. Mange elever både taler og skriver engelsk på et meget højt niveau, og vi vil gerne imødekomme dette højere niveau i engelskundervisningen. Vi undersøger muligheden for at kunne tilbyde Cambridge English.

Tyskfaget

Fagligheden i tyskundervisningen står mål med Fælles mål. Det har i år været en udfordring at rumme elever der tyskfagligt spænder fra nybegynder til et højt fagligt niveau. Vi vil i de kommende år fraråde elever, som aldrig har haft tysk, at deltage i undervisningen på 10. klasse. Alternativt skal vi holddele.

I år har eleverne i den mundtlige del af undervisningen generelt været mere forsigtige end vi tidligere har oplevet det. Det kunne være en Corona-ting, og vi har i fagteamet været opmærksomme på hvordan vi har kunnet understøtte elevernes trygge og aktive deltagelse i den mundtlige del af undervisningen.

Samfundsfaget

Fagligheden i samfundsfagsundervisningen står mål med Fælles mål, men en del elever har i år ikke har haft det ønskede udbytte af undervisningen, primært - i vores oplevelse - pga manglende engagement. Vi oplever også en generelt afmatning i eleverne i forhold til samfundsmæssige problematikker. Flere giver udtryk for, at der så mange problemer i samfundet, både lokalt, nationalt og internationalt, at de ikke orker at tage det ind. De føler, at de har rigeligt bare i deres egen lille verden. Vi vil fremadrettet arbejde på hvordan vi kan engagere eleverne og gøre undervisningen mere vedkommende og meningsfuld.

I år har eleverne i den mundtlige del af undervisningen generelt været mere forsigtige end vi tidligere har oplevet det. Det kunne være en Corona-ting, og vi har i fagteamet været opmærksomme på hvordan vi har kunnet understøtte elevernes trygge og aktive deltagelse i den mundtlige del af undervisningen.

Idræt

Fagligheden i idrætssundervisningen står mål med Fælles mål, men en del af eleverne har i år ikke har haft et optimalt udbytte af undervisningen. Vi oplever, at eleverne har været svære at engagere i faget - muligvis fordi idræt ofte ligger om eftermiddagen. De giver udtryk for, at de er trætte og ikke orker at være fysisk aktive efter en lang skoledag. Det vil næste år være et fokusområde at give idrætsfaget mere status og gøre det mere attraktivt.

P10 Nord

Vi oplever, at P10 holdet i år generelt har været fagligt stærkt og det generelt er lykkes at skabe trygge læringsrammer, hvor vi har set eleverne turde udfordre sig selv i læringsprocesser og med at give og modtage respons og feed back.

Vi oplever, at der har været udfordringer med at kombinere det fagfalige med læring i naturen i så høj grad som vi kunne ønske. Det er svært at nå at komme rundt i årsplanener, når vi gerne vil bruge meget tid på læring via praktiske opgaver og oplevelser i naturen og i lokalsamfundet.

Vi oplever, at der har været udfordringer med at skabe optimale læringsrammer for alle elever på holdet i år. Det har dels været udfordrende, fordi en del af eleverne på holdet på forhånd var erklæret skoletrætte og havde valgt linjen ud fra en forventning om, at det ikke var rigtigt skolearbejde, eller at de ikke behøvede at deltage med noget som helst egenansvar for engagement og motivation. Andre elever har været så udfordret af projektarbejdsformen, at de ikke har formået at udnytte deres faglige ressourcer og potentialer. Her oplever vi dog, at mange elever tager en anden, og mindre målbar, læring med sig. Læring som indbefatter erkendelse af egne styrker og udfordringer, erfaring med ‘grit’ - at holde fast og blive ved, når det bliver svært, samarbejdsrelateret læring, som har givet eleverne viden om hvordan de kan fungere og trives i samarbejdsprocesser og hvordan de kan håndtere udfordringer i læringssituationer, hvor man er afhængig af andre i processen.

OSO, UU-vejledning og brobygning

Vi ligger under gennemsnittet for elever, der går direkte i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Vi vil undersøge hvordan det kan være, og søge at optimere vores UU-vejledning med flere samtaler og mere fokus på at komme i gang med noget efter grundskolen som giver mening for den unge.

Vi har i flere år søgt at optimere processen omkring OSO-opgaven, og i år havde vi valgt at de enkelte elever havde en fast vejleder i personalet. Dette var der overvejende positive oplevelser omkring, både i elevgruppen og i personalegruppen, så det vil vi videreføre. Det er dog vigtigt at de vejledende undervisere også er dem, der har eleverne til fremlæggelse og bedømmelse, da der kan være variationer i vejledningen med efterfølgende forskellige fokusområder i bedømmelsen.

Eleverne giver udtryk for, at OSO-processen ofte virker forhastet og uoverskuelig/meningsløs, fordi de ikke oplever at kunne nå i dybden med deres opgave. Vi er bundet af rammerne for opgaven, men vil søge at overskueliggøre processen og sikre at eleverne oplever mening og sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Mange elever giver desuden udtryk for at brobygningen er kaotisk og uoverskuelig. De oplever ikke rigtig at kunne mærke de steder de er på besøg, fordi forløbet er så komprimeret og intenst for dem. Mange tager selv selv på besøg på den ønskede uddannelsesinstitution sammen med deres forældre, og har en langt bedre oplevelse i de sammenhænge. For en del elever giver det f.eks. ikke mening at besøge en STX i Grenå, når de ved at de skal søge i nordsjælland.

De elever, som besøger landbrugsskolen på Kalø, er dog generelt meget positive i forhold til besøget på skolen.

Projektopgaven

Vi oplever, at arbejdet med projektopgaven står mål med Fælles Mål. Samarbejdet i personalet omkring projektopgaven fungerer optimalt, og vi oplever at eleverne trives og udvikler sig i projektarbejdet. Eleverne giver udtryk for, at det er en udfordrende arbejdsform og at de har brug for vejledning i denne, men også at det er sjovt og fedt at kunne fordybe sig i et selvvalgt emne. Der er en generelt oplevelse af opgaven som meningsfuld og vi ser en del elever, der ikke er vant til at få høje karakterer, klare sig endog meget godt i projektopgaven og dermed få blod på tanden i forhold til at give den en skalle med det faglige på skolen efterfølgende. Det er meget positivt at opleve. Vi arbejder på, hvordan vi i højere grad kan udnytte denne arbejdsform og opnå meningsfuldhed og arbejdsglæde i endnu støtte grad i almenundervisningen.77

Naturlinjer: Jagt

Da ingen af jagtlærerne var tilstede under evalueringen, er denne indtil videre udsat. Den føler asap.

Naturlinjer: Lystfiskeri

Vi oplever, at fiskeholdet i år har været igennem en stor udvikling fra starten af skoleåret og til slutningen af skoleåret. Fra starten af året var der ikke mange elever, som var interesserede i teori og teknik-delen af faget. De var interesserede i at komme ud og fiske. Derfor har der fra underviseren været et fokus på at synliggøre for eleverne, hvordan teori og praksis nødvendigvis hænger sammen. Dette er lykkedes godt, og hen over året har elevgruppen udviklet en stadig stigende forståelse for hvordan teori, teknik og praksis hænger sammen. Da undervisningen fra starten har været teoretisk og teknisk, har det i nogen grad været op til eleverne selvstændigt at planlægge og udføre fisketure. Her har de været gode til at inddrage hinanden i begge dele, og over året har holdet udviklet et stærkt fællesskab og en stor grad af selvstændighed i fiskeriaktiviteter.

Det har generelt været en observation hos underviserne, at eleverne ikke er særligt opmærksomme på naturetik. De har generelt ikke blik for hvordan man færdes, når man låner fiskesteder, hvordan man efterlader en fiskeplads, eller rensningsplads, hvordan man søger for at mindske lidelse og ubehag for fiskene, og det har været nødvendigt med mange snakke omkring dette. Underviserne oplever faktisk ikke at man kom helt i mål på dette område. Der er en bekymring omkring en forråelse af enkelte elever, som er svære at nå. Dette fokusområde vil derfor være i spil fra starten af næste skoleår.

Holdet i år bestod for en stor del af 2. års elever, som ikke viste sig den tillid vi troede vi kunne have til dem værdig. Det var for stor en opgave for mange af dem, at skulle fungere som rollemodeller ind i nye elevsammenhænge, og vi oplevede at de kunne finde på at bruge deres status og kendskab til skolen på en negativ måde. Dette gav bl.a. anledning til en generelt snak i personalegruppen omkring optagelse af 2. års elever.

Det kan være en udfordring at rumme elevernes meget forskellige niveau. Holdet spænder ofte fra begyndere til meget øvede, og der ligger en stor opgave i at gøre undervisningen vedkommende, motiverende og meningsfuld for alle.

Naturlinjer: Nordisk Friluftsliv

Vi oplever, at holdet i år har været et meget stærkt og engageret hold, hvor den generelle udvikling har været massiv og indstillingen har været forbilledlig. Vi er lykkes med at ramme zonen for nærmeste udvikling for langt de fleste elever. Vi er lykkes med at udfordre både er mindre og de meget dygtige så de har følt at undervisningen og fællesskaberne har været meningsfulde.

Vi er ikke altid lykkes med at forberede vores inklusionselever tilstrækkeligt til at sikre deres tryghed og trivsel i skift og overgange. Dette skal være et fokusområde fremadrettet.

Vi ønsker et forøget fokus på naturetik, da vi i år har set nogle elever som har været bærende af en uheldig kultur omkring naturetik.

Naturlinjer: Islandske heste

Vi oplever, at holdet i år har været et meget stærkt og engageret hold, hvor den generelle udvikling har været massiv og indstillingen har været forbilledlig. Vi er lykkes med at ramme zonen for nærmeste udvikling for langt de fleste elever.

Vi oplever, at alle eleverne på holdet har udviklet kompetencer indenfor, og oplevet, frihed under ansvar, ejerskab for aktiviteter og ansvar for fællesskabet.

Det er vores oplevelse, at kvalitetsskoleheste samt udstyr i god kvalitet og stand højner elevernes glæde samt fokus på pasningen af hestene såvel som vedligeholdet af udstyret. Vi kan høre, at de kan spotte og glædes over en god hest, en veltilpasset sadel, et godt bid, en ny lækker strigle, godt pudsegrej og en flaske showshine. Det samme gælder fodringen, som eleverne i langt højere grad end tidligere bemærker og går op i.

Det er tydeligt for os, at den snak der udspringer af elevernes - og desuden i stadig stigende grad forældrenes oplevelse af linjens kvalitet, er væsentlig for eleverne oplevelse af linjen generelt samt for deres trivsel, tonen på/omkring linjen og for hvordan vores elever og deres familier fortæller om os ude i verden. Hesteverdenen er fuld af følelser, og dem skal vi være gode til at rumme og imødekomme.

Vi oplever generelt, både in- og eksternt, et stadig stigende fokus på hestevelfærd og ‘happy athletes’. Det er noget der ligger lærerne på hesteholdet meget på sinde, om som vi derfor allerede har forholdt og forholder os aktivt til i vores praksis. Vi lever op til alle krav og standarter, og vi vil fremadrettet være opmærksomme på, at følge med i nye krav og standarter, så vi kan beholde og udvide vores gode ry som hesteefterskole.

Valgfag

Vi evaluerer ikke de enkelte valgfag, men valgfagsordningen samlet. Vi skal generelt være opmærksomme på:

Hvor mange hold, der kan være store, og hvor mange, der kan være små. Der skal udbydes begge dele, fx kajak (lille hold), og vandring (stort hold).

Valgfag, som ikke kræver specielle forudsætninger hus eleverne, men som kan rumme mange forskellige elever, der kan deltage på forskellige niveauer.

At fagene er velforberedte, at de er kommunikeret klart ud og i god tid, så eleverne er forberedte på deres valgmuligheder.

At det så vidt muligt sikres, at eleverne får et fag de ønsker sig.

Vi vi, så vidt muligt, tilrettelægger valgfag efter elevernes ønsker.

At vi udnytter personalets forskellige kompetencer i tilrettelæggelsen af valgfag.

 

Dette afslutter evalueringen af den samlede undervisning på HNE for skoleåret 2022/23. Næste evaluering finder sted i juni 2024, og her vil fokus ligge på det pædagogiske samvær og andet samvær på skolen.

Det skal dog i denne sammenhæng nævnes, at vi i skoleåret 22/23 fra skoleårets start har ansat en socialpædagog til at varetage nogle af de specifikke pædagogiske opgaver på skolen, samt kvalificere det pædagogiske arbejde i personalegruppen generelt.

Vi har også ændret mødestrukturen så der nu er faste pædagogiske udviklingsmøder flere gange månedligt, hvor vi arbejder målrettet og efter fælles pædagogiske metoder på at opkvalificere det pædagogiske arbejde med eleverne på skolen. Det er vores oplevelse, at begge tiltag har været frugtbare for såvel elever som personale, og vi vil fastholde dette pædagogiske fokus i både undervisnings- og fritidsdelen af livet på skolen fremover.

Evalueringen er foretaget af det didaktiske og pædagogiske personale på skolen under ledelse af den pædagogiske leder ultimo juni 2023.

 

 

 

 

 

 

 

 

Værdigrundlag:

Udmøntningen af skolens værdigrundlag afspejler sig primært i den tilgang, vi har til eleverne og vores væren i og forvaltning af naturen. Vi tror på og har en grundlæggende tillid til, at alle eleverne vil andre det godt. Vi tror på, at vi med dialog, respekt og øget forståelse af hinanden, kan løse problemer og konflikter eleverne imellem.

Skolens værdigrundlag kommer også til udtryk gennem det relations arbejde, vi dagligt laver med eleverne. Det er et dagligt fokuspunkt, at hver enkelt elev skal mødes med omsorg og respekt, så der tages hensyn til de forskelligheder og forudsætninger, hver enkelt elev kommer med. Der arbejdes desuden målrettet på forståelse for forskellighed, engagement og ansvarlighed, så vi skaber et forpligtende og rummeligt fællesskab. Dette er der i særdeleshed arbejdet med i vores kontaktgrupper, hvor der er arbejdet med emner som moral, etik, almen dannelse, mobning, sex, attitude, signaler og meget andet. Vi ser hører og giver eleverne og hinanden betydning.

Eleverne er overvejende tilfredse med deres kontaktgruppe og den måde der arbejdes med det nære fællesskab i grupperne. Nogle efterspørger anderledes samværsformer, flere ture og arbejde med cases.

 

Fællesskabet har i skolens værdiggrundlag en central placering. Adspurgt ”I hvor høj grad har du følt dig som en del af et fællesskab på skolen?” svarer langt hovedparten, at de ”I høj grad” eller ”I nogen grad” har følt sig som en del af et fællesskab.

Evalueringen viste os, at eleverne vægter det store fællesskab meget højt, og et af de steder det især er i højsæde, er vores fællesture, hvor hele skolen er afsted sammen.

Skoleåret 2021-2022  var Bornholm destination for en stor fælles tur, hvor alle elever var afsted samlet i længere tid. I 2022-2023 var vi i Thy. Den store vinterfjeldstur blev også i 2022 endelig mulig igen. Til stor tilfredshed for alle.

 

Nogle af de kvaliteter og værdier eleverne fremhæver i evalueringen at have fået med fra deres efterskoleophold viser os, at vi i høj grad er lykkes med vores arbejde ud fra vores værdigrundlag.

Et udpluk af svarene kommer her:

Jeg har fået venner for livet, venner i hele Danmark, ja endda uden for Danmarks grænser.

Jeg tør stå ved mig selv.

Det er ok at være ked af det, og vise det.

Jeg er blevet mere åben og hviler mere i mig selv.

Jeg er blevet klogere på hvem jeg selv er.

Jeg er blevet mere selvstændig.

Sammenholdet.

Jeg har lært en masse om naturen.

Jeg har lært at sætte meget mere pris på naturen.

Jeg har flyttet nogle grænset, prøvet ting jeg aldrig troede jeg kunne.

Bedre til at møde nye mennesker

Været sammen med andre unge mennesker, som er og tænker helt anderledes end jeg selv gør.

 

Undervisningen og hverdagen:

Undervisningen er evalueret og viser en generel tilfredshed med skolens måde at strukturere skolens hverdag. Størstedelen af eleverne er tilfredse med variationen i hverdagen og mængden af og placeringen af naturfags- og valgfagstimerne. En del elever efterspurgte flere tilbud om aktiviteter om eftermiddagen og aftenen året før. Dette har vi gjort i første halvår af 2022-2023. Det er dog nogle gange svært at motivere eleverne til at komme.

 

Største delen af elevene har været tilfredse med det faglige udbytte af skoleåret, og mener der har været tilpas med udfordringer i de boglige fag. En lille procentdel mener der har været for få udfordringer og en tilsvarende lille procentdel mener der har været for mange. Sådan er det næsten hvert år. Vi forsøger at få løftet det til et passende niveau for alle – gennem pædagogiske strategier.

Mange af eleverne fremhæver at nedlukningsperioden har gjort dem mere introverte og mere trætte. De trænes i højere grad i sociale sammenhænge og relationer, nu efter flere års perioder med nedlukninger.

 

 

Konklusion og opfølgningsplan:

Vi kan på baggrund af årets løbende evaluering og den afsluttende evaluering konstatere, at vi lykkedes med at arbejde med de unge mennesker med udgangspunkt i vores værdigrundlag. Vi ser, hører og giver dem betydning. Eleverne fremhæver værdier som ligger i tråd med vores værdigrundlag, særligt med henblik på fællesskabet og naturen. Der er en efterspørgsel på at være alle elever fælles på vores efterårstur, hvilket vi vil afprøve i det kommende skoleår, og efterfølgende evaluere på.

En del af eleverne pegede tidligere på, at de gerne vil have tilbud om flere aktiviteter om eftermiddagen, som ikke er obligatoriske, dette har vi haft fokus på men kan konkludere at flere derved – ikke – møder op. Vi har derfor med succes fundet en passende mængde aktiviteter med og uden protokol fremmøde.

 

Generelt omkring skolens plan for evaluering af  det samlede undervisningstilbud

Vi evaluerer løbende elevernes udbytte af undervisningen, fx ved hjælp af tests og prøver på Clio Online, de frivillige prøver på testogprover.dk (terminsprøverne i januar), i forbindelse med skriftlige opgaver og andre afleveringer (fx produktion af kortfilm, podcasts mv) over året, som kan returneres med karakter og feedback samt i forbindelse med mundtlige fremlæggelser, der efterfølgende evalueres.

Derudover inviteres alle elever og deres forældre til en faglig skolehjemsamtale i efteråret, hvor alle faglærere er til stede og giver feedback i forhold til elevens standpunkt og læringsmål.

Kontaktlæreren afholder en til tre årlige samtaler med hver enkelt elev, hvor elevens egne ønsker i forhold til faglige udviklingsområder diskuteres. Det kunne fx være et særligt fokus for eleven om at blive stærkere i mundtlig engelsk eller retstavning. Dette tages til referat. Herefter informerer kontaktlæreren den/de relevante faglærere, som støtter elever i de valgte fokusområder. Kontaktlæreren og eleven vender tilbage til referatet flere gange over året og evaluerer og justerer ønsker om målsætninger.

Elevernes aktuelle individuelle standpunkter og niveau som gruppe diskuteres blandt faglærerne i fagteamet, og årsplanen justeres herefter.

Der gives standpunktskarakterer i november, terminsprøvekarakterer i januar og års- samt prøvekarakterer i juni. Lærerkollegiet og ledelsen forholder sig efter skoleårets afslutning til årgangens gennemsnit, og diskuterer indsatsområder, justeringer og praksis fremadrettet.

Vi arbejder helt konkret med følgende to processtyringsredskaber i målsætning og evaluering med eleverne:

I planlægning: Hvorfor gør vi det? - Hvordan vil vi gøre det? - Hvornår er det opnået?

Konkret i praksis: Hvad er mit mål? - Hvor langt er jeg nået? - Hvad er næste skridt?

Ved årets afslutning evaluerer ledelsen, på baggrund af ovenstående, det samlede undervisningstilbud, som udmønter sig i en opfølgningsplan for kommende skoleår. Denne opfølgningsplan indeholder punkter til årets praktiske planlægning; skemalægning, fagfordeling, ansættelser mm.

HNE PÅ INSTAGRAM

[insta-gallery id="1"]