Jagt og Friluftsliv
På Helgenæs Naturefterskoles jagthold, vil vi gerne give vores elever en grundig indføring i nogle af de forskellige former for jagt der kan praktiseres i Danmark. Vi tager udgangspunkt i; vildtets biologi, jagtens kulturhistorie, vildtpleje, jagtgrundlag og god jagtetik, men samtidig ser vi også jagten som en integreret del af den danske friluftslivstradition. Vi forsøger derfor at koble begreberne jagt og friluftsliv til en helhed, hvor det at gå på jagt bliver en naturlig og væsentlig del af naturoplevelsen. Det betyder at; overnatninger i det fri, lejrbål, bålmad, brug af kort og kompas, kendskab til vind, vejr og korrekt påklædning også er områder der vil fylde meget i undervisningen.
De elever der ikke har jagttegn ved skoleårets start, får mulighed for at gå op til jagtprøven til foråret, og skulle gennem deres deltagelse på holdet gerne være ekstra godt rustet til prøven. Selve teoridelen til jagtprøven arbejder vi først koncentreret med fra juletid, mens efteråret er afsat til så mange jagt- og naturoplevelser som muligt.
Undervisningen vil indeholde forskellige former for praktisk jagt(fx strand- og havjagt, trækjagt, klapjagt/drivjagt og riffeljagt), teorioplæg/foredrag (både lærere, gæstelærere og elever), bygning af skjul, klargøring af udstyr, vildtpleje, madlavning mm. og i øvrigt masser af turaktivitet – alle årstider. Se i øvrigt årsplanen for yderligere information.
Lærere: Peter og Rasmus
Se billeder fra dette års jagthold
Info om jagtprøve til kommende elever | type: doc | size: 27 kB |
| Information om jagtprøve i efteråret. Bemærk tilmelding senest 1/7 til skolen. | |



