Om siden | Alfabetisk oversigt | Sitemap | Søg

Hestehold: Islandske heste og Friluftsliv

forside.jpg

På Helgenæs Naturefterskole går de islandske heste lige uden for vinduerne, og du kan se til hestene i frikvarteret. Du kan ride HVER dag - og når det er mørkt tænder vi projektørerne på vores ovelbane.

Den islandske hest er udgangspunktet for friluftslivet på vores naturhold. Vi vælger at se hesten som en god ven og lægger vægt på horsemanship og vi nyder at bruge hestene som vores transportmiddel ud i naturen. På hesteryg oplever man naturen på et andet niveau. Vi oplever hesten i naturen, og hesten og rytteren i samspil med hinanden og naturen.

Du har også mulighed for at modtage undervisning af lærerne Lærke Larsson og Annette Dinesen på vores ovalbane.

Holdet består sædvanligvis af en blanding af elever, der medbringer egen islandske hest og elever, der lejer en hest af skolen.

Vi tilbyder ugentlig undervisning på vores ovalbane.

Desuden får du den unikke mulighed for at tage DI´s grundmærke. Grundmærkeforløbet strækker sig over ca. 2 måneder hvor du bliver undervist af B-instruktør, dyrlæge, agronom og  Di´s helt egen Rita Gertz. Sidste år havde vi besøg fra Islands førende udannelsessted, Holar!! Og det hele er med i prisen!

Skolen ejer 7 islandske heste, og vi har gode lånemuligheder i lokalområdet.

Rideundervisning 003.jpg  hyggetur med hesteholdet13.jpg

Det vi har fælles på hesteholdet er interessen og glæden ved heste, natur og det daglige arbejde med hestene.

Eleverne på holdet er en blanding af mennesker med meget forskelligt erfaringsgrundlag med heste. Vi ønsker en gruppe, der har gensidig respekt for hinanden og bibringer til en stemning, der ansporer alle til at yde deres bedste.

Som vi søger oplevelser i naturen, skal vi også søge at dele oplevelser og erfaringer med hinanden. Alle har noget at bidrage med til vores fælles viden om hesten og naturen.

 

Hestenes ankomst og opstart

Hestene ankommer til Helgenæs Naturefterskole, med mindre andet er aftale, den første søndag i september mellem 12.00 og 16.00 hvor enten Annette eller Mette Marie vil være behjælpelig med at få hesten på marken i ro og fred.

Rytterne må først begynde at ride i terrænnet når de har haft opstart på naturholdet og mulighed for at lære reglerne for sikkerhed og ridning i terrænnet på Helgenæs.

Udgifter i forbindelse med hestehold 08/09

På hestelinien vil der udover skoleprisen blive opkrævet:

Egen hest: udgifter til smed ormekure, vacc, og dyrlæge samt 950 kr. per måned for wraphø, fold og vand.

Lånehest: 950 kr. per måned
I denne pris er inkluderet wraphø, fold, vand. Udgifter til smed ormekure, vacc, og dyrlæge står skolen for.

Udgifter til stævner afholder du selv.

Forventninger til elever på hesteholdet

Deltagelse på holdet kræver en stor og positiv arbejdsindsats, da holdets elever i fællesskab har ansvaret for hestenes pasning; fodring, vanding, vedligehold af vores områder m.m. både i hverdagene, weekender, fridage og feriedage. Dette betyder i praksis at vi i starten af skoleåret laver en plan, hvor vi i fællesskab fordeler vagterne i weekender, ferier og fridage.

Annette Dinsen :

Email: Annette.Dinesen@skolekom.dk

Download dokument for yderligere information:

Hestehold - Praktisk informationtype: pdf | size: 228 kB
Topbillede